G-streng
G-strengen har ikke nogen officiel historie, men derimod findes der en del teorier om dens oprindelse. En af dem går på, at stripperne i 1930\'ernes USA skulle kunne vise så meget af deres krop som muligt, uden at være decideret nøgne. Derfor blev en tidlig udgave af g-strengen, der dækkede kønsdelene og anus, indført. Beklædningsgenstanden blev døbt en Government-string fordi det var lovkrav og dette blev til g-string.
En anden lidt mere fjern teori går tilbage til sumobrydningens stigende popularitet i den vestlige verden, hvor sumobrydere som bekendt bærer en beklædning, der tilmærmelsesvis ligner en g-streng. G-strengen siges så at være en stærkt modificeret udgave af brydernes beklædning.
G-strengen blev dog først rigtig populær i 1970\'erne og 1980\'erne, da tøjdesigneren Rudi Gernreich i 1974 "opfandt" g-strengen til brasilianske dansere, og den var altså ikke længere forbeholdt de amerikanske strippere. De europæsike kvinder fik i 1980\'erne øjnene op for dette nye smarte produkt, som viste sig at være utroligt behageligt at have på - syntes nogen. Derudover kunne man ikke se en g-streng igennem et par stramme (hvide) bukser lige så tydeligt, som man kunne med andre trussetyper.